Sund bananis med mørk chokolade
Jeg modtog det her billede fra mine søde moster den anden dag, med en tilhørende tekst hvor der stod ”banansushi”.
Banasushi var et nyt begreb for mig, så jeg var selvfølgelig straks interesseret i hvad det mon gik ud på og måtte prøve det. Så jeg fik opskriften og gik i gang. Det er mega simpelt at lave, du skal bare smide en banan i fryseren, helst en lidt moden en, lade den ligge i 20min, smelte lidt chokolade over et vandbad, hæld chokoladen over den frosne banan, skær den i små bidder og voila så har du banansushi. Jeg havde lidt guld pulver liggende og dryssede derfor med det, det er dog ikke et must.
Jeg vil bruge opskriften når jeg har bananer liggende der er ved at være lidt for modne, så vil jeg smide dem i fryseren og så tage dem ud når jeg har lyst til banansushi.
Et stort tak skal lyde til min søde moster for denne gode ide.
Sund bananis med mørk chokolade
Print opskriftIngredienser:
- 1 banan
- 20g mørk chokolade (brug lige den chokolade du har lyst til)
- ½ dl hakkede nødder (jeg brugte pekannødder)
- Evt. guldstøv
Sådan gør du:
- Læg bananen på en tallerken og sæt den i fryseren i 30min.
- Smelt chokoladen over et vandbad.
- Tag banan ud og hæld chokoladen over, drys med de hakkede nødder.
- Skær i mindre stykker og server mens bananen stadig er kold.
2 kommentarer
god sushi
Skønt at høre Birgitte 😉