Vegansk risengrød med mandelmælk
Jeg prøvede at lave vegansk risengrød for første gang i går, hvilket smager mega godt! Så her får i opskriften.
Der er egentlig ikke så meget hokus pokus i at lave vegansk risengrød, det handler bare om at erstatte almindelig mælk med en plantebaseret mælk eller som her en nøddebaseret mælk. Jeg har brugt mandelmælk, hvilket jeg synes giver en vildt god sødme til risengrøden og jeg bruger faktisk næsten ikke sukker når jeg laver risengrød på mandelmælk. Hvis du ikke vil have din risengrød alt for sød kan du tilsætte lidt mere vand i starten, det er med til at ”fortynde” den søde smag. Jeg har toppet risengrøden med plantemagarine, for at gøre den 100% vegansk.
God fornøjelse og glædelig jul.♥
Vil du have flere lækre vegetariske juleopskrifter? Så kig med her.
Vegansk risengrød med mandelmælk
Print opskriftIngredienser:
- 2,5 dl grødris
- 1 dl vand
- 1 l mandelmælk
- ½ tsk salt
Sådan gør du:
Vegansk risengrød
- Bring vand og ris i kog i en gryde, tilsæt mælk.
- Kog grøden ved svag varme med låg, og rør ofte i grøden.
- Grøden er færdig efter ca. 35-40 min, smag til, risene må stadig gerne have lidt bid. Hvis grøden virker tynd, så kog den yderligere, uden låg.
- Smag grøden til med salt, server med kanel, sukker og en klat plantemargarine.