Fyldte portobello svampe med ris og parmesan
Fyldte portobello svampe er en virkelig nem opskrift til aftensmad.
Det er endnu en af de opskrifter hvor jeg synes man kan varierer fyldet rigtig meget, og bare bruge det man har i køleskabet. I den her opskrift har jeg brugt spidskål og ris og lidt rosmarin som giver en dejlig frisk smag.
Jeg vender mandler og parmesanen rundt med alle de andre ingredienser. Normalt ville man måske drysse mandler og parmesan på toppen, men jeg synes ikke mandlerne skal blive bagt alt for meget, og jeg synes det er pænere at osten ikke kun ligger på toppen af svampen. Det er en smagssag så gør det du synes er smukkest.
Fyldte portobello svampe med ris og parmesan
Print opskriftIngredienser:
- 1 dl brune ris
- 4 portobello svampe
- 1/2 spidskål
- 1 dl mandler
- 4 kviste rosmarin
- 1 håndfuld parmesan
- 3 æg
- En sjat balsamico
- Salt og peber
Sådan gør du:
- Start med at koge 1 dl brune ris, efter anvisningen på pakken.
- Udhul portobello svampene med en ske, vær lidt forsigtig så svampen ikke går i stykker. Hak indmaden fra svampene, spidskål, rosmarin og mandler, bestem selv om det skal være fint eller grofthakket, alt efter hvor meget bid du vil have, jeg valgte grofthakket.
- Smid det hele på en pande med olie og balsamico, steg i 5 min. Når risene er færdige skal de på panden, vend rundt. Tilsæt parmesan til fyldet.
- Pisk æg sammen.
- Læg fyldet i portobellosvampene, hæld æggemassen over og bag i ovnen i 15-20min, de er færdige når æggemassen har sat sig.




