Humus humus..
Et lille trick til at få en god smag i din humus er at bruge tahin, tahin er knuste sesamfrø og vanvittig nemt at lave. Du kan finde opskriften her. Hvis du ikke lige orker at lave din egen tahin så kan du finde tahin i velassorteret supermarkeder.
Det er vigtigt at smage humussen til, så den bliver lige som du synes er lækrest.
Vegetarisk tapas med humus
Hvad skal en vegetar spise til tapas? Easy, bare undlad kødet! Server en god krydret rød pesto til istedet, et par gode oste, en lækker humus og et hjemmebagt brød så er jeg ret sikker på du ikke vil høre nogen klager.
Brødet jeg har bagt her er langtidsbagt, jeg fortrækker at bage den slags brød. Dejen til brødet skal ikke æltes og du slipper derfor beskidte hænder, derudover får brødet en lidt mere syrlig smag hvilket jeg synes er ret lækkert. I den originale opskrift du kan finde her, har jeg bagt brødet i brødforme. For at gøre det lidt anderledes har jeg her brugt en springform istedet, så du får et rundt brød.
Pestoen har jeg købt i Netto, det er den røde fra Løgismose som jeg bare synes jeg vanvittig god. Hvis du hellere vil lave pestoen selv kan jeg anbefale at lave en romesco, opskriften er her.
Vil du have flere lækre opskrifter på gode dressinger så klik her.
Humus
Print opskriftIngredienser:
- 1 dåse kikærter
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk tahin
- 1-2 spsk citronsaft
- 1 spsk skyr
- 1-2 tsk spidskommen
- Salt og peber
Sådan gør du:
Læg alle ingredienserne i en foodproccesor og kør indtil du har en ensartet humus.
Smag til med citron, spidskommen, salt og peber.
Tip. Hvis humussen er for fast kan du tilsætte 1-2 spsk. olivenolie