Kage med saltkaramel & friske hindbær
Den her kage med saltkaramel er en kage jeg bliver ved med at vende tilbage til igen og igen.. Den er altid et stort hit!
Den er ret nem at lave og dine gæster vil helt sikkert blive imponeret.
Jeg har piftet min originale opskrift lidt op her. Bunden er lavet af rugbrødskiks med rosmarin (købt i Irma, Irmas eget produkt), hvid chokolade, saltkaramel og friske hindbær på toppen. Jeg har her brugt 2 små runde forme, men du kan sagtens bruge en større form og så kun lave en kage, brug foreksempel en tærteform på ca. 15cm i diameter.
Hvis du ikke lige kan få hindbær kan du også sagtens bruge andre bær eller frisk frugt, kun fantasien sætter grænsen. Jeg kan anbefale at når du skal købe den hvide chokolade at du ikke skal købe den dyreste du kan finde.
Min erfaring har været at når det kommer til hvid chokolade har de dyre varianter svære ved at smelte ordentligt, jeg bruger derfor kogechokolade fra Netto – den synes jeg fungerer bedst.
Kage med saltkaramel & friske hindbær
Print opskriftIngredienser:
- Bunden
- 150g rugbrødskiks med rosmarin (købt i Irma), kan erstattes af digistive
- 120g smør, smeltet
- Chokoladelag
- 150g hvid chokolade
- Saltkaramel
- 150g flødekarameller
- 1 tsk flagesalt
- 3 spsk piskefløde eller mælk
Sådan gør du:
Bunden
- Blend kiksene til de ligner groft mel.
- Smelt smørret og rør det i sammen med kiksene.
- Læg massen i din form og sæt den i fryseren i 30min.
Chokoladelag
- Smelt den hvide chokoladen i et vandbad eller mikrobølgeovn, husk den ikke må koge.
- Tag kiksebunden ud og hæld den flydende chokolade over, sæt formen i køleskabet.
Saltkaramel
- Smelt karamellerne i en kaserolle med 3 spsk fløde, ved lav varme, rør rundt indtil karamellen er smeltet.
- Tag formen ud og hæld forsigtigt karamellen over.
- Sæt tilbage i køleskabet i ca. 2 timer eller til karamellen har sat sig.
Pynt med friske hindbær.