Langtidshævede manitoba boller med lækker sprød skorpe
Jeg er gået i total nørde mode, på madfronten for tiden! I den anledning har jeg bakset mig frem til en (hvis jeg selv skal sige det) VIRKELIG god opskrift på langtidshævede boller.
Hemmeligheden er manitoba melet, manitoba melet er en canadisk sort, og har en helt unik bageevne – den beskrives af mange som “verdens bedste hvede”, og jeg kunne ikke være mere enig.
Manitoba melet har et højt protein indhold og derved en høj bageevne. Manitoba melet giver bollerne en dejlig luftighed og en sprød skorpe.
Udover manito melet har jeg også brugt lidt speltmel. Speltmel bidrager med de sunde kostfibre og giver en dejlig smag til bollen. Speltmelet kan sagtens erstattes af en anden mel type med smag, f.eks. grahamsmel.
Jeg pyntede den ene halvdel af bollerne med sesamfrø, det giver også en dejlig smag.
God bagning ♥
psssst. smøret på bollen er hjemmerørt smør med persille & saltflager find opskriften her.
Langtidshævede manitoba boller med lækker sprød skorpe
Print opskriftIngredienser:
- 10 g gær
- ½ l. vand
- 1 dl. kærnemælk
- 350 g manitobamel
- 150 g speltmel
- 1 tsk. fint salt
- 4 spsk. sesamfrø
Sådan gør du:
Hæld vandet i en skål og rør gæret ud heri. Tilsæt kærnemælk. Tilsæt melet og saltet. Rør rundt i dejen i 5-10 minutter.
Sæt dejen tildækket på køl natten over.
Næste dag sættes skålen med dejen på køkkenbordet en time for at temperere. Forvarm ovnen på 230 grader, med to bageplader i.
Drys to stykker bagepapir med mel. Smør dine håndflader ind i olie og tag en klat af dejen op med dine hænder. Sæt klatten som en bolle på bagepapiret og fortsæt, så der til sidst er seks boller på hvert papir og 12 i alt.
Flyt bagepapirerne med bollerne over på de varme bradepander.
Bag bollerne i ovnen ved 230 grader i 15-20 min. Lad bollerne afkøle på en bagerist.
1 kommentar
koldt hævede manitol boller