Marokkanske fyldte løg med rosiner & mandler
Okay! Til den her ret, skal du prøve at se om du kan skaffe krydderiblanding ’Ras el hanout’. ’Ras el hanout’ er et helt vildt fantastisk krydderi blanding. Bruger du krydderiblandingen, smager al mad dejligt af Marokko.
Hvis du ikke lige får fingrene i ’Ras el hanout’ så består krydderiblandingen af; stødt ingefær, paprika, kanel, koriander, spidskommen, allehånde, chili, muskat, rosenblade mm. Så det er nogen af de krydderier du skal bruge til at smage dit fyld til.
Jeg har købt ‘Ras el hanout’ fra Waitrose Cooks i Irma, du kan finde den i velassortede supermarkeder.
I den her opskrift skal du udhule løgene hvilket gør at du ender med lidt ekstra løg, jeg bruger ikke løgene til fyldet da jeg synes det hurtig bliver løg med løg. I stedet vil jeg anbefale dig at ligge løget i en lukket plasticpose (så hele dit køleskab ikke kommer til at lugte af løg), og så bare bruge løgene de næste par dage.
Du kan ikke blive helt mæt nok af at spise et løg, så server den her ret med en god salat og en skive brød.
Velbekomme.
Marokkanske fyldte løg med rosiner & mandler
Print opskriftIngredienser:
- 5 store løg
- 1 dl kogt bulgur (ca. ¾ dl ”ukogt”)
- 100g gulerødder
- ½ dl mandler
- ½ dl rosiner
- 1 spsk. Ras el hanout (marrokansk krydderi)
- 100g ricotta
- ½ citron
Sådan gør du:
- Start med at udhule løgene, det kan godt være lidt svært. Pil det yderste brune lag af løgene, men lad evt. et lag være til pynt. Skær så ”låget/den øverste del af låget” af. Udhul løget, jeg brugte en ske – Det kræver lidt kræfter at få løget udhulet, jo mere du kan få ud, jo møre bliver dit løg når det bliver bagt.
- Svits bulgur, gulerødder, mandler, rosiner og ras el hanout på en varm pande i olie i 5min
- Rør ricottaen med citronsaft. Tilsæt ricottaen til fyldet på panden, rør rundt
- Fyld fyldet i løgene, dryp med lidt olivenolie
- Bag i ovnen ved 200grader i ca. 30-35min,