Saftig banankage uden gluten og sukker
Jeg har efterhånden lavet en del banankager uden sukker og gluten. Jeg er ikke ”fanatisk” når det kommer til gluten og sukker, jeg synes f.eks. en skive lyst friskbagt brød med smør er noget af det bedste, eller en god sød kage lavet på sukker. Jeg synes bare det er sjovt at eksperimenter med at undlade det, og så har man i dag også opdaget hvor mange spændende alternativer der er til det traditionelle hvide mel og sukker.
Banankagen her er perfekt hvis du kender nogen der er glutenallergiker eller selv ikke spiser gluten. Jeg tager nogen gange en måned eller to hvor jeg skruer helt ned for mit sukker forbrug, og så bager jeg altid den her kage.
Ofte erstattet jeg det traditionelle hvedemel med mandelmel. Grunden til at jeg ikke har brugt mandelmel i den her opskrift er at jeg ofte synes at mandelmel gør at kagen bliver meget kompakt fordi der ikke er gluten tilstede.
I den her opskrift har jeg har brugt boghvedemel, da boghvedemel er glutenfrit og boghvedemel gør at kagen stadig bliver luftig. I stedet for sukker har jeg brugt tørrede dadler de giver en dejlig sød smag til kagen, prøv at se om du kan få fat på friske dadler de fungerer bedst, ellers så læg de tørrede dadler i blød et par timer.
Saftig banankage uden gluten og sukker
Print opskriftIngredienser:
- Våde ingredienser
- 2 små øko bananer
- 10 dadler
- 2 æg
- Tørre ingredienser
- 1 dl hakket valnødder
- 2 tsk kanel
- 2 tsk bagepulver
- 2 tsk vaniljepulver
- 2 spsk oliven olie
- 1,5dl boghvedemel
- Topping
- 80 g mørk chokolade
- En lille håndfuld valnødder til drys
Sådan gør du:
- Blend bananerne, dadler og æg i en foodprocessor.
- Vend de tørre ingredienser sammen i en skål.
- Bland de våde ingredienser med de tørre i en skål.
- Hæld i bageform, bag ved 200grader i 40min, eller til det er gyldent og gennembagt.
- Lad kagen køle af
- Smelt chokoladen over et vandbad, hæld chokoladen på banankagen
- Drys med valnødder, server når chokoladen har sat sig.



