Snoet marzipan brød med remonce
Jeg elsker at lære nye ting i køkkenet! Og nu har jeg lært at lave snoede brød hvilket åbenbart slet ikke er så svært som jeg troede. Det er faktisk ret simpelt at lave snoede brød. Umiddelbart troede jeg ikke at det ville påvirke smagen eller strukturen i bagværket men det gør faktisk at brødet bliver sprødere fordi det bliver inddelt i flere tynde lag.
Fuldkorn eller hvedemel..?
På billedet her har jeg bagt brødet kun med fuldkornshvedemel, det gør at brødet bliver mindre sødt og kage agtigt i smagen. Det kan jeg meget godt lidt i mit bagværk, men går du efter det klassiske søde lette bagværk anbefaler jeg dig at bruge “almindeligt” hvedemel.
I den her opskrift får du et miks af hvedemel og fuldkornshvedemel, jeg har brugt 400g hvedemel og 100g fuldkornshvedemel – det forhold giver en fin balance.
Blåbær eller græskar..?
Opskriften her giver to kanelbrød, hvis du kun ønsker et skal du bare halvere opskriften. Jeg lavede det ene brød med små (frosne) blåbær, og det andet med græskarkerner. Begge fyld blev ret lækre.
Kanelbrød med marzipan remonce, blåbær & græskarkerner
Print opskriftIngredienser:
- 25 g olivenolie
- 3 dl vand
- 50g gær
- 100g A38
- 2 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 100g fuldkornsmel
- 400g hvedemel
- 1 æg til pensling
- Remonce
- 200g blødt smør
- 3 dl brun farin
- 150g marzipan
- Fyld
- 2 spsk frosne små blåbær
- 1 spsk græskarkerner
Sådan gør du:
Opløs gæren i lunt vand og tilsæt olie. Tilsæt de øvrige ingredienser.
Ælt dejen godt sammen.
Dæk skålen med et viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted 1 time.
Imens blandes alle ingrediensene til remoncen.
Når dejen har hævet deles den i to portioner.
Rul den første portion ud til en kvadrat og fordel halvdelen af remoncen, drys med græskerkerner eller blåbær.
Rul dejen til en pølse, ligesom når du laver kanelsnegle.
Skær nu dejen over på midten og sno den til et rundt brød, se billederne for flere detaljer. Gør det samme med den anden portion.
Bag kanelbrødet i ovnen i 20-30min ved 200grader.