Sommer tærte med sund bund, citron & squash
Sommer, sommer, sommer, ja! Ja! Findes der noget bedre? Det synes jeg virkelig ikke! Tanken om festivaler, strand, sol og blå himmel lige rundt om hjørnet kan gøre mig helt skør i låget. Og ja der er da en chance for at skønne Danmark ikke helt formår at levere blå himmel hele sommeren, men jeg vælger nu alligevel at tro på det.
Sommer betyder også lettere og friskere retter, så i den anledning har jeg lavet en sommer tærte. Den klassiske æggemasse har jeg peppet op med citronskal som er med til at give en helt fantastisk friskhed og syrlighed til tærten.
Bunden er en smule utraditionel den er nemlig lavet af kerner og havregryn, det er vildt nemt og bunden skal ikke engang for bages som en klassisk tærtebund skal.
Til at lave ”blomsterne” på tærten kræver det lidt tålmodighed og helst et mandolin jern eller en rigtig skarp kniv der skal skære grøntsagerne i ultra tynde skiver.
Hvis du ikke lige orker kan du bare hakke grøntsagerne fint og bruge dem som fyld.
God sommer – men masser af sol og blå himmel!
Sommer tærte med sund bund, citron & squash
Print opskriftIngredienser:
- Bund:
- 1 dl grækarkerner
- ½ dl solsikkekerner
- 2 dl majsmel, kan erstattes med havregryn
- 2 æg
- 1 tsk. salt
- 1 spsk. Olie
- Æggemasse:
- 3 æg
- 1 dl cremefraiche 18%
- 30 g revet parmesan
- citronskal fra 1 økologisk citron
- Fyld:
- 150g sød kartoffel
- 150g squash
Sådan gør du:
Bund
- Start med at lægge solsikkekerner og græskarkerner i en foodprocessor, mal til groft mel.
- Tilsæt resten af ingredienserne og kør rundt indtil du har en ensartet masse.
- Fordel masse i tærteformen med hænderne, hvis du laver 4 tærter så sørg for at fordele lige meget ’bund’ i hver form. Tryk massen ud i tærteformen, det kan godt drille lidt, sørg for hele formen er dækket.
- Sæt bundene på køl.
Æggemasse:
- Bland alle ingredienserne sammen til æggemassen, stil til siden.
Fyld:
- Skræl den søde kartoffel og skyl squashen.
- Hvis du har et mandolinjern så skær nu tynde skiver af kartoffel og squash hvis ikke gøres dette med en kniv. Lav skiverne så tynde som muligt, 1-2 mm er idealt.
Så skal tærternes samles ♥:
- Tag tærteformene ud af køleskabet og fordel æggemassen i formen.
- Nu skal du lave blomsterne.
- Start i kanten af tærteformen og arbejd dig så ind mod midten. Teknikken er at starte med en skive f.eks. squash og så lade den følge kanten, forsæt derefter med en skive kartoffel.
- Bag tærterne i ovnen ved 200grader i 20-25min.
- Tærterne er færdige når æggemassen har sat sig og de er smukke gyldne.
Se også mit arkiv fyldt med flere tærte opskrifter her.
4 kommentarer
Hvor længe og hvor meget skal den bages ved? 🙂
Hej Nikoline
Det er min fejl! Det beklager jeg, de skal have 20-25min ved 200grader, tærterne er færdige når æggemassen har sat sig 🙂
Jeg håber du kan lide dem, skriv endelig hvad du synes.
Det ser fantastisk lækkert ud.
Jeg vil prøve, at lave i én stor form – jeg har ikke de små. Men det går nok også
Bunden lyder spændende
Tak for god inspiration og god sommer til dig 🙂
Hej søde Lene
Jeg beklager mit sene svar, det går helt bestemt!
Tusind tak for beskeden, og jeg må jo så ønske dig et godt efterår <3