Tzatziki med græsk yoghurt & hvidløg
Tzatziki = Grækenland, sol og sommer. Man burde vel egentlig spise tzatzki hver dag så man kunne få de billeder på nethinden. Ikke desto mindre kommer der her en nem opskrift på tzatziki. Jeg servede tzatzikien til en pigemiddag hvor vi skulle videre i byen og jeg holdt derfor lidt igen med hvidløget. Da jeg tænkte det måske ikke var det mest sexede at komme og ’dufte’ af hvidløg ud af munden.
Så tilsæt lidt mere hvidløg hvis du ikke har noget i mod duften.
Tzatziki 4 personer Hvad skal du bruge: - ½ agurk - 1 fed hvidløg - 2-3dl græsk yoghurt - salt og peber
Sådan gør du: 1. Riv agurken på den grove side af rivejernet. 2. Tag et rent hviskestykke og læg den revet agurk på midten af klædet, snor hviskestykke rundt om agurken. Og vrid vandet ud af agurken. 3. Hak hvidløget fint. 4. Vend agurk og hvidløg med græsk yoghurt og smag til med salt og peber.