Tacos med tang pesto og soya svampe
En nem forret fyldt med smag og sprødhed.
Så er vi nået til forretten! Ej at forglemme. Som i ved går jeg meget ind for at lave mad der er nemt at lave men stadig fyldt med massere af smag. Det er denne forret et godt eksempel på. Det er stadig ret nyt at bruge tang i madlavningen, men det er altså ret lækkert. Jeg har købt tangen i torvehalllerne, den stammer fra Nordisk tang . Jeg valgte at bruge sav tang da jeg læste mig til at den slag egner sig godt til pestoer, tangen har en ret fin nøddeagtig smag.
Lidt ekstra…
Efter jeg havde lavet retten slog det mig at det ville have været oplagt at drysse med lidt friske krydderurter. Så det kan anbefales, jeg ville fx bruge koriander, derudover er det lækkert at tage en lime skive og presse lidt frisk limesaft på taco’en.
Hjertesalat vs. “rigtige” tacos
Jeg har brugt hjertesalt istedet for majs tacos. Det er bestemt ikke et must og jeg tænker at du også sagtens kan bruge majs tacos, og måske endda lave flere forskellige tacos med forskelligt fyld? Jeg har et lille udvalg af forskellige toppings:
- Tacos med hvid bønne salsa og guacomole
- Tacos med bønne fyld og røde spirer
- Salsa med ristet majs og røget tofu
Tacos med tang pesto og soya svampe
Print opskriftIngredienser:
- Pesto
- 25g sav tang
- 1 dl olie
- 1 spsk. peanuts
- 100g Vesterhavs ost eller anden fast ost
- Soya svampe
- 400g blandede svampe
- 1 spsk soya sauce
- 1 spsk sukker
- Andet
- 1 hjertesalat
- 1-2 lime
Sådan gør du:
Læg tangen i blød i 5 min., blancher derefter tangen i 5 min. i kogende vand. Lad tangen afkøle.
Læg tang, olie, peanuts og ost i en foodprocessor blend forsigt indtil du har en ensartet masse. Smag pestoen til med salt og peber – hvis du synes den trænger. Stil pestoen til siden.
Grofthak svampene, svits dem på en varm pande i 5min. tilsæt soya og sukker og rør rundt, svampene er færdige når de er flotte gyldne.
Skær bunden af hjertesalaten og skyl bladene. Fordel bladene på en tallerken, top med svampe og pesto. Server dine tacos med friske lime skiver.