Verdens nemmeste pizzasnegle med oliven- kræver kun 4 ingredienser
Sprøde pizzasnegle fyldt med oliven og ost.
Min søde kæreste gav mig en tur til Nice i fødselsdagsgaven. Så i sommers var vi en lille uge i Nice. Vildt lækker by som klart er et besøg værd!
Nice er fyldt med små fine bagerier som vi hyppigt besøgte. På et af de her bageriet fik jeg en “oliven snegl”.
En oliven pizzasnegl som i alt sin enkelhed er en kanelsnegl men som istedet for kanel, var fyldt med oliven.
Jeg tænkte straks at det måtte jeg hjem og lave.
Jeg har snydt lidt og brugt en færdiglavet dej, så går det lidt hurtigere og du slipper for mel på tøjet.
Pizzasneglene er proppet med oliven, hvilket måske kan virke lidt voldsomt for nogen, så her kan du evt. starte med bare at bruge et enkelt glas.
Pssst. oliven pizzasneglene er perfekte til denne suppe.
God bagning.
Verdens nemmeste oliven snegle
Print opskriftIngredienser:
- 1 rulle pizzadej
- 1 glas sorte oliven (uden sten)
- 1 glas grønne oliven (uden sten)
- 1 pose revet ost (100g)
Sådan gør du:
Oliven snegle
- Tænd ovnen på 220 grader
- Pak pizzadejen ud.
- Dræn oliven og hak dem groft
- Fordel oliven og ost på pizzadejen
- Rul den sammen, ligesom du ville gøre når du laver kanelsnegle
- Skær rullen i 3-4 cm tykke skiver, fordel sneglene i et ildfast fad (beklædt med bagepapir)
- Bag sneglene i ovnen i 10-15 min – de er færdige når de er flotte gyldne.
TIP
De her snegle er proppet med oliven, er du ikke den helt store oliven fan så nøjes med et glas oliven.