Persillepesto med ristede nødder
En hurtig nem opskrift på persille pesto♥. I opskriften har jeg brugt friske krydderurter fra min mors krydderurtehave. Det er selvfølgelig ikke et must, og både kruspersille eller bredbladet for dit lokale supermarked er lige så godt.
Til pestoen er det en god ide at riste mandlerne, når du rister mandlerne bliver smagen nemlig fremhævet. Brug en foodprocessor for at få pesto til at blende godt sammen. Hvis du ikke har en foodprocessor kan du også hakke alle ingrendienser og blande dem sammen. Jeg har brugt pestoen til den her avokadomad, men ellers kan du også bruge pesto til fx frisk pasta.
Vil du have flere lækre opskrifter på gode dressinger så klik her.
Persillepesto
Print opskriftIngredienser:
- 30g persille, (svarer til en god håndfuld)
- 1 dl mandler
- ½ dl valnødder
- 50g parmesan
- 1 dl olivenolie
- Salt
Sådan gør du:
Persillepesto
- Rist mandler og valnødder på en tør pande indtil de er gyldne.
- Læg persille, mandler, valnødder, parmesan og olivenolie i en foodprocessor og blend indtil du har en grov pesto. Smag pestoen til med lidt salt, hvis du synes.
Pestoen kan holde sig i ca. 5 dage i køleskabet.