Curry curry curry
Jeg elsker en god curry, især om efteråret. Retten er perfekt på en kold aften og så tager den ikke forfærdelig lang tid at lave.
Når du laver en curry er det vigtig altid at riste krydderierne af først. Nå du rister krydderierne har det en god effekt på aromastofferne. Når aromastofferne bliver frigivet smager maden af mere.
Jeg har brugt romanesco kål i opskriften som jeg synes er mega pæn. Det er dog ikke altid man kan få fingrene i romesco, så hvis du ikke kan det så bare brug en anden kåltype.
Fuldkorn?
I mange år har jeg kun brugt fuldkorn når jeg laver mad, fordi det er sundere. Og jeg har derfor spist en del brune ris, som jeg synes smager skønt. MEN jasmin ris har jeg endnu ikke fundet noget der kan konkurrere med. Den der lidt klistrede konsistens synes jeg er vildt lækker.
Og da jeg skulle lave den her opskrift kunne jeg ikke dy mig for at tage det mindre sunde valg. Så må jeg spise brune ris i næste uge, ik.
Ps. du kan finde opskriften på grønne naanbrød her.
Curry med romanesco og stegt tofu
Print opskriftIngredienser:
- Krydderier
- 1 spsk karry
- 1-2 tsk masala
- 1 tsk gurkemeje
- 1 tsk chilipulver
- Resten
- 300g fast tofu
- 500g skåret i mudrette bidder romanesco (kan erstattes af blomkål eller broccoli)
- 1 finthakket løg
- 2 fed hvidløg (finthakket)
- 2 spsk finthakket ingefær
- 1 ds kikærter
- 2 ds kokosmælk
- 4 dl jasminris
- Naanbrød
- Evt. chutney
Sådan gør du:
Start med at skære tofuen i mundrette bidder, steg tofuen i olie til den har sprøde kanter men stadig er blød indvendigt. Sæt til siden.
Rist alle krydderier af i en tykbundet gryde, tilsæt olie, løg, hvidløg og ingefær. Rør rundt til løgene er gyldne, tilsæt kålen og sauter et par minutter. Vend kikærer, kokosmælk og tofu i gryden og rør rundt. Lad retten simre i 15-20min indtil kålen er tilberedt men stadig har lidt bid. Smag til med yderligere krydderier, salt og peber.
Kog ris efter anvisning på pakken.
Server retten med ris, naanbrød og chutney ♥