Polenta pizza med blomkål og kantareller
Hvis du ikke har prøvet polenta pizza før, så vil jeg gå så langt som til at sige at det er på tide.
Jeg synes det er en del nemmere at lave bunden med polenta, du skal ikke ælte dejen som man skal med en klassisk dej. Her laver du bare en polenta grød som bliver smurt tyndt ud, du skal bare sørge for at starte lidt tidligere end normalt da polenta bunden skal stå i 2 timer inden du bager den. Polenta er lavet af majsgryn og smager bliver derfor også en smule anderledes end i en klassisk pizza på hvedemel. Jeg har her brugt blomkål og kantareller som fyld, og en masse lækker ost – så en ret syndig pizza, men så smager den altså også bare godt. Jeg har brugt en færdigkøbt tomatsovs fra II fornaio man kan købe i Meny og Irma, brug den tomatsovs du lige kan få fingrene i. Du kan selv vælge om du vil tilføje smag til dine pizzabunde, jeg har brugt frisk salvie.
Vil du se resten af mine pizza opskrifter så kig med her.
Polentapizza med blomkål og kantareller
Print opskriftIngredienser:
- Polenta pizzabund
- 200g polenta
- 1 l vand
- 1 bdt. frisk salvie
- 2 tsk. salt
- Blomkåls pizza (fyld)
- 1/2 blomkål
- 1 bøffel mozzarella a 125g
- 1 dl tomatsovs
- Kantarel pizza (fyld)
- 150g kantareller
- 1 sjat balsamico
- 1 bøffel mozzarella a 125g
- 1 håndfuld parmesan ca. 40g
- 1 dl tomatsovs
Sådan gør du:
Polenta pizzabund
- Bring en gryde med vand i kog.
- Hak salvien og tilsæt den i vandet sammen med salt.
- Tilsæt polentaen i vandet (lidt ad gangen) under konstant omrøring.
- Kog polentaen til grød, det er vigtig at du røre godt rundt så der ikke kommer klumper i grøden.
- Grøden skal nu fordeles på to bradepander beklædt med bagepapir. Jo tyndere du kan smøre grøden ud jo sprødere bliver din pizza bund.
- Sæt bundene på køl i 2 timer så grøden kan sætte sig.
Blomkåls pizza
- Snit blomkålen fint.
- Smør den ene polenta pizzabund med tomatsauce, top med blomkålsskiverne og mozzarella.
- Bag pizzaen ved 220 grader i ca. 45 min.
Kantarel pizza
- Rens kantarellerne, og sauter dem på en pande i 5 min i olivenolie og en sjat balsamico.
- Smør den sidste polenta pizzabund med tomatsauce, top med kantareller, mozzarella og parmesan.
- Bag pizzaen ved 220 grader i ca. 45 min.