Hvid pizza med ricotta, svampe & salvie
Pizza bianca eller på dansk hvid pizza er en lækker klassiker fra det italienske køkken.
Pizza, pizza, pizza.. Hvis bare jeg måtte spise det hver dag!
Min ynglings pizza variant er den hvide. Den hvide pizza serveres med hvid sauce istedet for tomatsauce. Den hvide sauce kan bestå af ricotta, som her, eller creme fraiche. Jeg tror faktisk også at jeg har brugt skyr en gang og fået et ret fint resultat, lidt mere syrligt men stadig godt.
God fornøjelse.
Psssst. har du set jeg også har lavet en opskrift med polenta bund.
Hvid pizza med ricotta, svampe & salvie
Print opskriftIngredienser:
- 1 løg (i både)
- 2 hvidløg (finthakket)
- 250 g portobello svampe (i skiver)
- 2 ruller pizzadej
- 1 bæger ricotta
- 1 mozzarella ”kugler”
- 1 bdt. salvie
- Olivenolie
Sådan gør du:
Forvarm ovnen på 250 grader.
- Skåret løget i både og fint hak hvidløget.
- Skær svampene i skiver.
- Svits løg, hvidløg og svampene på en varm pande med olie i 5 min.
- Rul pizzadejene ud på to bageplader.
- Smør pizzadejen med 2 spsk. ricotto og fordel løg og svampe på bunden. Bræk mozzarellaen i bider og fordel dem over pizzaen.
- Top til sidst med salvie blade og dryp med olivenolie.
- Bag pizzaen i ovnen i 10 min.
TIP
Istedet for ricotta kan du også bruge creme fraiche, gerne 38%.