Vegetariske tarteletter med svampe og spidskål
Siden jeg startede bloggen har opskriften på vegetariske tarteletter ligget på en solid top 5 blandt de mest læste opskrifter. Det er snart et stykke tid siden jeg lavede den opskrift og tænkte derfor at det var på tide med en ny opskrift.
Samme regel gælder som i den ”gamle” opskrift, brug det du har i køleskabet – det er tarteletter en genial opskrift til. Det meste fungere i en tartelet. I den her opskrift har jeg brugt brune svampe, rød spidskål, persille, grønne ærter og løg.
Jeg servede tarteletterne for mine søde forældre, hvor vi havde en lille snak om hvorvidt tarteletter er en forret eller en hovedret? I min familie bruger vi dem nok mest til forret. Da min mor kommer fra Jylland hvor det var en tradition at servere dem som forret.
Jeg synes man kan bruge dem til begge dele, lige meget hvad er det i hvert fald en dejlig klassiker.
Opskriften her giver 6 tarteletter med fyld. Så der er til 2 personer hvis du bruger den som hovedret, og til ca. 4 personer hvis du serverer dem til forret.
Vegetariske tarteletter med svampe og spidskål
Print opskriftIngredienser:
- Fyld
- 200g brune svampe
- 150g grønne ærter (jeg brugte frosne)
- 150g rød spidskål
- 1 løg
- 1 gulerod
- Sovs
- 2 spsk. Smør
- 2 spsk. Mel
- ½L mælk
- 1 bouillon terning
- Tilbehør
- 6 tarteletter
- Frisk persille
Sådan gør du:
Fyld
- Rens svampene, brug et tørt hviskestykke til at børste jord væk, undlad at bruge vand
(svampen suger det). Skær bunden af svampene og skær dem i kvarte. - Skær spidskålet i tynde skiver, skær løget i både og skær guleroden i mundrette bider.
- Sauter alle grøntsagerne på en varm pande i lidt olie (ærterne behøver ikke tø op først).Sauter i 5min. Stil grøntsagerne til siden og lav nu sovsen.
Sovsen
- Smelt smørret og tilsæt mel, rør godt rundt. Tilsæt mælk lidt adgangen og rør rundt, tilsæt en bouillon terning. Lad det små simre mens du rører rundt i 5-10min. Smag til med salt og peber.
- Kom tilsidst grøntsagerne ned i sovsen og lad det småsimre i 5 min.Lun tarteletterne i ovnen (efter anvisning på pakken)
Hæld derefter det lune fyld i tarteletterne, og drys med frisk persille, server straks ♥