Sund nutella med mandler & kokosolie
Forleden havde jeg inviteret nogle af mine gode veninder på vegetarisk brunch. Til brunchen servede jeg denne sunde nutella, som blev et stort hit.
På et brunchbord skal der selvfølgelig være nutella, jeg valgte at lave min egen. Når du laver din egen nutella kan du nemlig får den meget sundere.
I den her opskrift har brugt mandler istedet for de klassiske hasselnødder, som man normalt bruger. Du kan sagtens bruge mandler, men vil du have den helt klassisk så brug hasselnødder. Vælger du hasselnødder, så rist dem først på en varm tør pande, og læg dem i et hviskestykke for at rulle skallen af, tilsæt dem derefter som var det mandler.
Vi fik ikke spist hele nutella glasset til brunchen, og jeg har derfor haft fornøjelsen af den de sidste par dage. Da jeg har haft travlt og ikke tid til at købe ind har jeg spist to ristede rugbrødsmadder med nutella til morgenmad, jeg har toppet med optøede blåbær fra fryseren – det har været nogen ret lækre morgener.
God fornøjelse.
Vil du have flere lækre opskrifter til din morgenmad eller brunch? Så kig med her.
Sund nutella med mandler & kokosolie
Print opskriftIngredienser:
- 100g mandler (smuttede) , eller hasselnødder
- 8 dadler, helst de friske bløde uden sten
- 2 spsk kakao
- 1 knsp. Salt
- 3-4 spsk kokosolie
Sådan gør du:
Sund nutella
- Start med at hælde kogende vand over mandler, lad dem stå i 5-10min
- Smut mandler (fjern skrællen)
- Læg alle ingredienserne i en foodprocessor
- Blend indtil du har en ensartet masse, tilsæt mere olie hvis det er nødvendigt.
♥Server på en skive knækbrød med en æbleskive på toppen.
2 kommentarer
Hvor længe kan denne holde? Sund nutella med mandler og kokosolie
5 dages tid på køl :)!