Sunde bananpandekager med yoghurt, kanel & æble
Lækre saftige bananpandekager. Opskriften er nem og hurtig at lave. Har du en foodprocessor, så brug den endelig. Jeg har skrevet opskriften så den også kan følges hvis du ikke ejer en foodprocessor.
Pandekagerne er perfekte som et sundt mellemmåltid, til morgenmad eller aften snack.
Sunde bananpandekager med yoghurt, kanel & æble
Print opskriftIngredienser:
- Bananpandekager
- 2 bananer
- 2 æg
- 400 g yoghurt
- 100 g hvedemel
- 1,5 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
- Salt
- Smør til stegning
- Topping
- 1 æble
- 2 tsk flydende honning
- 1 spsk. yoghurt
Sådan gør du:
- Mos banan og æg sammen med en gaffel i en skål
- Når det er godt most sammen, tilsættes yoghurt, hvedemel, bagepulver, kanel og salt. Rør godt rundt i pandekagedejen.
- Steg pandekagerne i godt med smør på en lun pande, de skal have ca. 5 min, vend dem undervejs.
- Server dem med æbler, honning og græsk yoghurt – mums!