Vegansk taco med sur sød tofufyld
Her kommer opskriften på en virkelig nem og lækker aftensmad. Opskriften kræver meget få ingredienser som de fleste af os har i køleskabet. Det eneste jeg har været ude og investere i er sesamolie, som har en lækker fed smag. Sesamolie bruges oftes i det asiatiske og mellemøstlige køkken. Sesamolie kan være lækker at have stående til næste gang du fx skal lave asiatisk mad. Du kan finde sesamolie i velassorterede supermarkeder, hvis du ikke lige kan få fingre i den så brug olivenolie.
Tacos & mynteblomster…
Det er måske lidt en overdrivelse at kalde et spidskålsblad for en taco, ikke destomindre fungere det rigtig godt som netop dette. Ved at bruge et spidskålblad som taco skal sparer du en del kalorier, og få en meget sprødere tekstur.
Jeg har pyntet retten med mynteblomster da min mynteplante lige havde sat blomster, det behøver bestemt ikke være mynteblomster hvis du ikke lige har det, så bare brug friske mynte blade!
Hvilken tofu skal jeg vælge…?
Tofu også kaldet sojabønneost findes i to varianter: Silketofu og fast tofu.
Silketofu er meget glat i teksturen og er god i fx miso suppe eller som fars til vegetarfrikadeller – jeg er dog ikke den store tilhænger af silketofu da jeg synes den bliver for blød, dog fungerer den godt som fars.
Fast tofu har mere struktur og er derfor god at skære i skiver og tern. Gældende for begge tofu varianter er dog at de skal marineres da de har en meget neutral smag. Alternativ kan man også stege fast tofu i meget olie ved høj varme så bliver den dejlig sprød og den neutrale smag bliver mindre fremtrædende.
Så til denne ret vil jeg anbefale dig at vælge den faste tofu som kan købes i de fleste supermarkeder.
Vegetariske tacos med sød sur tofufyld
Print opskriftIngredienser:
- 1 spidskål
- 2 forårsløg
- 1 rød peberfrugt
- 200g fast tofu
- mynteblomster
- 1 spsk. sesamolie
- 1 spsk. soyasauce
- 1 spsk. ahornsirup
Sådan gør du:
Skyld spidskålen og bræk bladene af
Skær forårsløg, peberfrugt og tofu i små tern
Svist tofu i olie, soya og ahornsirup til den er godt sprød, ca. 10 min.
Tilsæt grøntsagerne og svits yderligere 5 min.
Anret grøntsagerne i spidskålsblade pyntet med mynteblomster