Glædelig 1. advent ♥
Glææææææædelig 1. advent, jeg elsker julen! Min veninde Camilla og jeg har gået den sidste månedstid og lavet små advents gaver til jer. Jeg har glædet mig så meget til at vise dem til jer.
Den første advents video er på veganske flæskesvær, det lyder måske lidt mærkeligt men det smager sååååå godt.
Igen må jeg jo indrømme at det ikke smager præcist som klassiske flæskesvær, men det giver en skøn sprødhed til julemaden som man ellers godt kan savne lidt som vegetar.
Five spice
I videoen har jeg krydret de veganske flæskesvær med krydderiet five spice, også kaldet det femte krydderi. Krydderiet indeholder alle fem smage, syrlig, bitter, pikant og salt. Og giver derfor en ret lækker smag.
Jeg har købt det i Torvehallerne, hvis du ikke lige kan få fingrene i det, så brug dit ynglingskrydderi. Jeg tænker det også ville være lækkert at blande fx røget paprika og spidskommen.
Du kan se flere af mine vegetariske juleopskrifter her.
Veganske flæskesvær
Print opskriftIngredienser:
- 1 spsk peanuts
- 1 spsk sesamfrø
- 1 tsk salt
- 1 tsk five spice
- 1 l rapsolie
- 50-100g brede risnudler
Sådan gør du:
Veganske flæskesvær
- Læg peanuts, sesamfrø, salt og five spice i en morder.
- Mos indtil du har en ensartet masse.
- Varm olien i en gryde.
- Start med en nudel, krøller den sammen er olien varm nok og du kan forsætte med resten. Krøller den ikke sammen så vent lidt og prøv igen.
♥Drys nudlerne med krydderierne lige så snart de kommer op af olien.